Jeg hørte udtrykket for nyligt, hvor det blev sagt som en reaktion på eller måske snarere en irritation over den velkendte plakat med måling af dage siden seneste arbejdsulykke på en arbejdsplads. Selve udtrykket ”din sidste arbejdsulykke” kan tolkes som et udslag af grov og morbid humor, men måske skal vi lige vende udtrykket en gang, før vi afskriver det.

 

 

Der er intet morsomt ved arbejdsulykker. Når vi i cirkus kan grine af en klovn, der kommer ud for alverdens ulykker, er det kun morsomt, fordi klovnen ikke kommer til skade. Kom klovnen til skade, var det ikke komedie men tragedie, og udtrykket om, at komedie er tragedie tilsat tid, gælder ikke, hvis liv eller arbejdsliv er ødelagt.

Så lad os vride udtrykket lidt. Hvor mange dage er der til, at du ikke vil leve med en sandsynlighed for, at dit helbred tager skade af at gå på arbejde? Hvor mange dage er der til tidspunktet, hvor vores branche ikke kan tiltrække den nødvendige kompetente arbejdskraft, fordi vi ikke kan sikre alle et sundt og sikkert arbejdsmiljø?

 

 

Jeg kan og især vil ikke tro på, at vores beskæmmende statistik over arbejdsulykker er et resultat af manglende værnemidler eller manglende viden om risikoen ved at arbejde med spildevand. Det punkt skal vi længe være forbi. Så må årsagen være, at det ikke er vores natur at tænke på vores egen og andres sundhed på arbejdspladsen som det første og vigtigste. Opgaven er derfor at ændre vores natur. Det er svært at lære gamle hunde nye tricks, eller i vores verden at ændre gamle uvaner hos rutinerede medarbejder og erstatte dem med bedre vaner, men vi kan håbe, at nye medarbejdere kan suge vores viden til sig uden at lære uvanerne. Det er så nemt at sige: ”Den smule tager man ikke skade af.”, men den holdning, er det første, der skal forsvinde.

 

 

Et af mine svenske yndlingsord er ”stryktålig”, altså hvor mange tæsk kan noget tåle. Det er et fint begreb, når det gælder pumper, men det er et skræmmende begreb, når det gælder arbejdsmiljø. Og der er andet og mere at lære af vores naboer mod øst end udtryk, vi ikke selv har ord for.

De svenske statistikker for arbejdsulykker er nemlig væsentligt bedre end vores, og det er ingen tilfældighed. Det svenske uddannelsessystem er en del anderledes end vores. For eksempel er de håndværksmæssige uddannelser også en del af et gymnasialt system, og arbejdsmiljø er på mange af uddannelserne et særskilt fag. Selv det psykiske arbejdsmiljø, som vi har svært ved at tale om, kan man finde gymnasiale kurser i. Selv uddannelse i psykisk førstehjælp er standarduddannelse, hvilket er noget, man skal lede længe og grundigt efter i Danmark. Arbejdsmiljø kommer på den måde i langt højere grad ind med modermælken end her til lands.

 

 

Jeg har en ønskedrøm om en rugekasse for fremtidens medarbejdere i vores branche uanset niveauet og graden af den afsluttende uddannelse. En rugekasse, der kan udklække dem, der senere skal blive hele viften fra smed til laborant, fra kloakmester til maskinmester, fra elektriker til miljøingeniør. Min ønskedrøm er en EUX-uddannelse i forsyning. Tænk at få en ungdomsuddannelse, der kan udstyre unge mennesker med et svendebrev i forsyningsvirksomhed og en adgangsbillet til videregående uddannelse. Om det kan gøres som kombination af en procesoperatør og en Hf-eksamen, ved jeg ikke, men det afholder mig ikke fra at drømme om det. Hvis vi så kan få arbejdsmiljø i en risikobetonet branche som et ufravigeligt krav og udgangspunkt med i uddannelsen, så tegner branchens fremtid lysere.

Det bliver ikke til virkelighed, fordi jeg drømmer om det, men hvis flere vil hjælpe med at udvikle, forfine og fortælle om drømmen, så har vi måske en chance.