Jeg ønsker mig et nyt ord
Det er måske en lidt mærkelig udmelding i en tid, hvor vi skal forholde os til stadig flere nye ord og udtryk, der dækker over de mange ændrede krav og opgaver, der er på vej til os i spildevandsbranchen.
Miljøkriterium er som sådan ikke et nyt ord, men når det bliver et fuldstændigt afgørende ord for, om vi i fremtiden kan få en udledningstilladelse, så føles det nyt. Når det ikke er vandmiljøplanernes nationale krav med enkelte skærpelser ved sårbare recipienter, der sætter standarden for vores håndtering og rensning af vand, men miljøkriterier, der kan være helt individuelle og meget forskellige i fremtiden, afhængigt af naturens tilstand og koncentrationen af stoffer vi dårligt kan udtale, så bliver miljøkriterium et ord med en ny betydning for os.
Miljøkriterier kan så føre til andre nye ord: ”Det fjerde rensetrin”. Her bliver ordene pludselig til en meget sandsynlig fejlkilde. ”Det fjerde rensetrin” er ikke en bestemt ting. Det er ikke ”one size fits all”. Det er mange forskellige løsninger med tanke for de mange forskellige kvalitetskrav, vi skal opfylde afhængigt af, hvor vi udleder vand. Så vi bør øve os på at beskrive den meget bedre rensning af spildevandet i tiden fremover med mere end ”Det fjerde rensetrin”, så vi ikke forledes til at tro, at vi skal have den samme dims alle sammen. Vandsektortilsynet (et nyt ord) skal holde os på måtten økonomisk og bidrage til øget forsyningssikkerhed, og til det er ordene væsentlighedskriterium og markedsmæssighed blevet opfundet. For mig har det altid været væsentligt at rense spildevandet bedst muligt, og det absolut væsentligste har været, at alle medarbejdere kom hele og sunde hjem til fyraften. Forsyningssikkerhed er de fleste af os nærmest flasket op med. Vi
sætter vores faglige stolthed ind på, at anlæggene kører, og mon ikke en nødgenerator vil bidrage mere til forsyningssikkerhed end overvågning af markedsmæssighed?
På de følgende sider her i bladet er der mange variationer over emnerne energineutralitet og klimaneutralitet. Ordene er ikke nye, men desværre har vi været for langsomme til at forstå dem og arbejde for dem. ”Vi” er i denne sammenhæng ikke spildevandsbranchen, men hele vores samfund og vores ressourceforbrugende eller rettere ressourcemisbrugende livsstil.
En stor del af fremtidens nye krav, blandt andet kravet om energineutralitet, kommer fra EU's byspildevandsdirektiv (et gammelt ord men med en ny aktualitet). Det er klart, at hvis elektriciteten til at drive pumpestationer
og renseanlæg kommer fra kulfyrede kraftværker, så er energineutralitet meget vigtig. Og hvis en gasmotor på et renseanlæg kan producere el med et lavere klimaaftryk end den lokale elforsyning, så kan det kun gå for langsomt med at komme i den retning. Det er bare ikke fremtiden i Danmark, når vi ser på det mest sandsynlige scenarium for elforsyningen her i landet i de kommende år. Vi skal hellere øve os i det klimakompenserende energiforbrug. Hvilke processer og anlæg kan vi drive med grøn strøm for at opnå
klimaneutralitet, og hvilke produkter kan vi få ud af spildevandet, der er klimapositive.
Det fører hen til det nye ord eller rettere begreb, jeg ønsker mig: Miljøneutralitet. Men giver ordet overhovedet mening, når vores opgave er et rydde op efter samfundets samlede aktivitet? Jeg kan ikke sige med sikkerhed, om ordet er det rigtige. Til gengæld er jeg overbevist om, at hvis vi ikke blev bedømt helt så stringent på meget faste og til tider modsatrettede krav, men blev vurderet på vores samlede evne til at opnå miljøneutralitet,
så kunne vi opnå mere.
Nyheder fra Spildevandsteknisk Forening
Tilmelding til generelle nyheder. Det er muligt at vælge flere nedenfor.